Da jeg gik i folkeskole havde jeg det virkelig anstrengt med letlæsningsbøger. De var hverken spændende eller udfordrende. Så i mange år var lysten til at læse ikkeeksisterende. Men jeg elskede at skrive. Og da vi måtte vælge andre bøger, kastede jeg mig over Stephen King. Måske lidt for skræmmende, men alligevel spændende.
I dag giver jeg den virtuelle pen til Tina Sanddahl. Rigtig god fornøjelse.
Præsentation
Tina Sanddahl debuterede i 2015 med første bind af fantasytrilogien Mørkets søn, som hun har skrevet sammen med Jeanette Hedengran. Mørkets søn er udgivet på forlaget Ulven & Uglen. Tina er født i 1984 og uddannet social- og sundhedshjælper. Hun er bosat i Thy sammen med hendes mand og deres søn. Fritiden bruger hun på at læse og skrive. Hun tabte sit hjerte til fantasygenren da hun var barn, og har skrevet mange små fantasyhistorier igennem barne- og teenage årerne. I 2010 begyndte hun at skrive sammen med Jeanette Hedengran og det resulterede i tilblivelsen af Mørkets søn.
Tina kan følges på
facebook: https://www.facebook.com/TinaSanddahl
Instagram: https://www.instagram.com/t.sanddahl/
Min vej til udgivelse
Lige så længe som jeg kan huske, har jeg vidst at jeg ville være forfatter, men jeg kan tydeligt huske den dag drømmen for alvor rodfæstede sig. Jeg var ikke ret gammel og for første gang fik jeg og mine klassekammerater lov til at bevæge os længere ind på skole biblioteket end til de tynde letlæsningsbøger. Jeg kan huske spændingen og sommerfuglene i maven – jeg kunne ikke vente med at komme væk fra letlæsningsbøgerne. Jeg fandt dem ubeskriveligt kedelige. Resten af min klasse stillede sig i kø til troldepus bøgerne. Dengang var troldepus virkelig populær. Jeg gad ikke stå i kø. Selv dengang gjorde jeg sjældent som alle andre. Jeg fandt altid min egen vej. Så mens mine venner skændtes om troldepus, gik jeg om på den anden side af reolen hvor jeg fandt fantasy hylden. Vores skolebibliotek havde ikke nogen imponerende fantasy sektion. Det var bare en enkelt hylde med et blandet udvalg af fantasy. Her fandt jeg Dragon Lance bøgerne. Jeg kan tydeligt huske hvor indfanget jeg var over forsiden, og efter at have stavet mig igennem teksten på bagsiden var jeg tryllebundet. Jeg måtte læse den! Så i kan nok forstå at jeg var lige ved at give mig til at græde da min dansklærer dukkede op bag mig og bedyrede at bogen nok var lidt for svær for mig endnu. Det lykkedes mig heldigvis at få lov til at låne bogen med hjem alligevel, imod at jeg også fik udleveret et eksemplar af den omstridte troldepus, så jeg kunne læse den hvis Dragon Lance var for svær.
En uge senere afleverede jeg begge bøger, total forhekset over fantasy genrens spektakulære univers, og med en fast overbevisning om at jeg en dag ville være forfatter og skrive lige så fantastiske fortællinger.
For at opnå det, besluttede jeg dengang at følge godt med i undervisningen, særligt i dansk. Jeg terpede stavning og grammatik til bogstaverne dansede – jeg havde en overbevisning om at jeg var nødt til at være god til den slags for at blive forfatter. I dag ved jeg bedre – der er også forfattere der er ordblinde, eller som aldrig har fået topkarakter i dansk. Men dengang var jeg overbevist om at jeg skulle være rigtig god til det, så jeg sugede alt til mig når læreren analyserede tekster, historiers opbygninger, spændingskurver og lignende redskaber. Alt hvad der kunne hjælpe mig med at opfylde min drøm. I dag bruger jeg slet ikke den slags værktøjer. Jeg trives med at skrive kaotisk, men måske er det netop fordi jeg fulgte så meget med i undervisningen dengang, at jeg nu kan undvære redskaberne. De sidder måske fastnaglet i min underbevidsthed, så jeg følger dem instinktivt.
Skrivetip #1: Lær de redskaber der findes om skrivningens kunst at kende. Der findes et utal af redskaber og et utal af måder at blive præsenteret for dem, lige fra bøger om skrivnings kunst, til online kurser om at skrive, og til forfatterskoler. Find det rigtige for dig, og sug så meget viden til dig som du kan.
Men bortset fra at følge undervisningen, så – vigtigst af alt – Jeg læste! Jeg læste hvert eneste ledige øjeblik jeg havde, og jeg begyndte at digte historier i mit hoved. Jeg er født og opvokset på en gård langt ude på landet, med flere kilometer til mine nærmeste legekammerater, så når jeg ordnede mine pligter på gården digtede jeg historier. Eller når jeg cyklede hen til mine venner – altid digtede jeg historier i mit hoved.
Senere begyndte jeg at skrive den ned på min mors gamle skrivemaskine. Eller jeg skrev dem i hånden. Det var først langt senere at vi var så heldige at få en computer med et skriveprogram og disketter til at gemme historierne på.
Skrivetip #2: Læs en masse – gerne inden for den genre du ønsker at skrive i, men vigtigst er at få læst – jo mere du læser, jo bedre bliver du selv til at formulere dig på skrift.
Jeg havde lange diskussioner med min dansklærer hver eneste gang vi skulle aflevere stil. Skulle stilen være på mindst 2 sider, afleverede jeg 20 eller 30. Det var min dansklærer ikke helt tilfreds med, så når hun gav resten af klassen et minimum antal sider, begyndte hun at give mig et maksimum antal sider. Efter lang tids dansen omkring, kom vi frem til et kompromis. Jeg måtte skrive lige så lange stile som jeg overhovedet orkede – læreren rettede kun de første 3 sider eller så, og hvis hun havde tid, læste hun resten igennem. Jeg kan ikke huske at hun nogensinde ikke har læst hele mine stile, og jeg har altid fået en slutkommentar med på vejen.
Skrivetip #3: Skriv, skriv, skriv!!! Du behøver ikke at skrive noget til forlagene i dit første manuskript. De fleste har brug for at øve sig. Så det er okay blot at øve sig og finde den rigtige historie senere hen. Du kan heller ikke svømme første gang du hopper i vandet. Det tager tid og øvelse.
Dengang var der ikke ret mange forummer for forfattere. Forfattere var et ensomt folkefærd der sad alene hjemme i stuerne og kæmpede individuelt. Jeg havde en enkelt veninde som jeg mødte på HF, der også ville være forfatter, og vi forsøgte efter bedste evne at hjælpe hinanden, og gør det stadig den dag i dag. Et par år efter fandt jeg frem til fyldepennen.dk, et online site for forfattere og forfatterspirer, og det var vidunderligt. Her var alt det jeg længe havde drømt om. Der var råd og vejledning, en masse søde forfattere og forfatterspirer der hjertens gerne delte ud af deres erfaringer, støttede og opmuntrede og vigtigst af alt, kom med konstruktiv kritik. Det var fantastisk!
Skrivetip #4: Find ligesindede, fx gennem et online forum for forfattere og forfatterspirer. I dag findes der utallige, blandt andet på de sociale medier som fx facebook.
Det var på fyldepennen jeg mødte Jeanette Hedengran, min veninde og min medforfatter, og det var her vi fandt på at skrive sammen. Vi begyndte med at betalæse for hinanden. At betalæse, eller testlæse som det også bliver kaldt, er ikke kun godt for den man betalæser for, men også for en selv. Man lærer en masse af det – jeg gjorde i hvert fald. Når man betalæser dykker man dybt ned i en andens tekst og giver feedback på alt fra sætningskonstruktionerne, til plottet og karaktererne i historien.
Skrivetip #5: Betalæs for andre, og få selv din tekst betalæst af andre – helst personer med erfaring inden for skrivekunsten.
En aften Jeanette og jeg sad og chattede sammen online, fandt vi på at skrive en historie sammen for sjov. Historien blev virkelig lang, slet ikke udgivelsesværdig, men meget underholdende, og vi fandt ud af at det var virkelig let for os at være to forfattere om et manuskript. Vi var meget mere produktive og vi suplerede hinandens styrker og svagheder utrolig godt. Så vi gik i gang med at skrive sammen på et mere seriøst plan. Jeg kan ikke huske hvilken rækkefølge vi har skrevet alle de manuskripter vi har i skrivebordsskuffen, men vi har da skrevet et par stykker eller 5, som vi har fået afslag på ved flere forlag, inden vi skrev Mørkets Søn. Med Mørkets søn følte vi os lidt mere overbeviste om at dette var et godt manuskript, så selvom at vi fik afslag da vi sendte det til forlag, blev vi ved med at prøve. Så vidt jeg husker nåede vi op på 7-8 afslag, inden vi kom ind hos Ulven & Uglen.
Skrivetip #6: Research de forlag du overvejer at sende manus ind til. Ikke nok med at forlagene i nogle tilfælde forlanger forskellig opsætning af manus, så er det også vigtigt at undersøge hvilket forlag man egentlig har med at gøre. Søg efter, og brug gerne dit netværk af forfattere og forfatterspirer til at undersøge, forlagets rygte og høre nærmere om hvordan de er at arbejde sammen med, så du ved lidt om hvad du går ind til på forhånd.
Vi var himmelhenrykte da vi fik vores forlagsaftale, men selvom at vi har hørt historier fra andre udgivne forfattere, så anede vi ikke fuldstændigt hvor meget arbejde der ligger i manuskriptet efter antagelse. Utallige redigeringsrunder, omskrivninger, ændringer og finpudsninger senere, stod vi heldigvis med en bog i hånden. Mit store mål var nået, jeg var blevet forfatter.
Skrivetip #7: Giv aldrig op! Lad dig ikke slå ud af afslag. Tag ved lære i stedet. Tænk over hvorfor dit manuskript har fået et afslag, og vær ærlig over for dig selv. Er den ikke skrevet godt nok? Er historien for langsom til at komme i gang? Hvis det at være forfatter ikke kun er en drøm, men en målsætning – så vær ærlig over for dig selv, og bliv ved med at kæmpe for at nå målet.
Er min rejse så slut? Nej, bestemt ikke. Jeg fortsætter på min lille sti og ser hvor den fører mig hen. Jeg lærer undervejs og jeg finder nye tricks og tips. Nogle brugbare, og andre kassere jeg hurtigere end jeg får dem lært ordentligt. Jeg tror på at det er vigtigt at følge sin egen vej. Følge sit eget hjerte. Hvis vi alle tramper op ad den samme bjergsti, ender vi det samme sted, og individualiteten forsvinder. Hvis ingen går deres egne veje, er der ingen der ser ulveungerne lege i skovbunden, eller uglen i sit træ.
Skrivetip #8: Find din egen vej til målet. Lad være med at føle dig presset til at bruge diverse redskaber og metoder bare fordi andre har haft succes med det. Gør kun det der virker og føles rigtigt for dig, og vær ligeglad med om det så måske tager lidt længere tid at nå målet.
