Hvem er jeg?
Jeg hedder Linette Harpsøe og jeg er forfatteren bag den anmelderroste fantasy roman De Fejlfødte. Romanen er første bind i Exilium trilogien som udkom sidste år. Næste bind udkommer til efteråret. Jeg har skrevet noveller og romaner de sidste 10 år. Det hele begyndte da jeg var 16 år gammel og høj på hormoner i gymnasiet. Jeg skrev noveller om livet, den svære kærlighed og alt andet som fangede min interesse. Efter gymnasiet lagde jeg skrivningen på hylden fordi uddannelse tog over. Jeg flyttede 100 km væk fra familie og venner og alting var nyt. Først i 2011 begyndte jeg at skrive igen, denne gang med en målsætning om at blive udgivet og skrive kontrakt med et forlag. Hen over de sidste fem år har jeg deltaget på skriveværksteder i København, haft en profil på flere skrivenetværkssider på nettet og fået afslag fra flere forlag. Forfatterdrømmen gik først i opfyldelse da De Fejlfødte blev antaget hos forlaget DreamLitt i 2015.
Hvorfor skriver jeg
I bund og grund skriver jeg, fordi jeg er nødt til at få alle de karaktere og universer ned på papir, som ellers tørner sammen inde i hovedet på mig. Da jeg var yngre skrev jeg for at få styr på teenage-tankerne og de kaotiske hormonfølelser der fulgte med. I dag er der en større afklaring omkring alt det, som jeg i stedet kan bruge til at skabe nye verdner og fortællinger. Og det er de fortællinger som jeg håber kan gøre en forskel for de der læser dem.
Skrivetip
Mit bedste skrivetip er at smide planlægningen væk og gå i gang med at skrive.
Skriv, skriv, skriv. Og skriv lidt mere.
Planlægning er godt. Men det kan også blive for meget. Nogle historier kommer man aldrig nogle steder med, for man har planlagt det hele så grundigt, at passionen forsvinder, at der ikke er noget tilbage at skrive når man endelig skal i gang, og den frie kreative følelse forsvinder hver gang det tomme Word dokumenter står klar.
Alle tre bind i Exilium trilogien, har jeg skrevet uden planlægning. Hvert udkast er skrevet på ca. 30 dage. Non stop skrivning. I stedet for at lade stikord, kladdehæfter og diagrammer bestemme hvad der skulle ske i næste kapitel, lod jeg fingrene og fantasien styre. Jeg skrev og jeg skrev, og fik jeg en spontan ide, så lod jeg mig rive med. I stedet for at sætte grænser for kreativiteten omfavnede jeg den og lod den blive min følgesvend.
Selvfølgelig er der et par tidslinjer som af praktiske årsager skal overholdes, og det er også fornuftigt at nedfælde bare en sætning eller to om hvert kapitel, men pointen er der godt kan komme noget godt ud af uvisheden om hvad der skal ske i næste kapitel. Sæt ikke grænser for fantasien, slip den løs og følg efter den – den ved godt hvor den selv vil hen.
jeg er så enig med dette tip. da jeg skulle til at skrive min næste historie, fulgte jeg hvad mener forfatter havde sagt var en god ide. jeg planlagde, planlagde og planlagde lidt mere. men jeg nåede knap nok væk fra starten, før den ide føltes ubrugelig, og jeg havde mistet interessen. så dukkede der en historie op i hovedet, denne gang satte jeg mig blot til tasterne og skrev. det føltes meget bedre.
Jeg har personligt kun en overordnet tidslinje, for at de forskellige tråde hænger sammen. Men ellers bruger jeg ikke planlægning, for det dræber min lyst og kreativitet