Gittemie Eriksen har udgivet en serie krimier med retsmedicineren Pia Holm i hovedrollen, foruden flere spændingsnoveller og romanen HVAD DU ØNSKER (2012). Gittemie Eriksen er cand.scient. og har desuden læst medicin i fem år. Hun bor på et landsted på Falster med sin mand, deres to sønner og fire katte. Gittemie skriver en blog på www.gittemieeriksen.dk, hvor du kan komme med input til nye udgivelser, læse hvordan bøgerne bliver til og hente læseprøver. Du kan desuden følge hende på facebook.com/GittemieEriksen
Uanset, om du har en redaktør eller ej, bør du redigere dit manuskript – og mange gange. Jeg redigerer mellem tre og syv gange afhængigt af historien og emnet. Jo længere bogen er, desto flere gange redigerer jeg. En kort novelle redigerer jeg typisk kun tre gange, mens en 400 siders krimi eller spændingsroman sagtens kan blive redigeret syv eller flere gange.
Når jeg redigerer mine bøger, foregår det sædvanligvis i de syv runder, der er oplistet herunder. For kortere tekster kan flere af temaerne være slået sammen i samme runde, men i romaner er det hver sin runde.
Jeg begynder med at se på sammenhæng og plot. Når jeg skriver i kaos, så er det først i første redigeringsrunde, historien egentlig samles. Jeg sidder sædvanligvis med et samlet dokument, men det er nogen gange lidt et tilfælde, hvor de enkelte scener er havnet. Så derfor har jeg brug for at læse det igennem første gang og tjekke, om der er sammenhæng i historien. Fandt jeg gerningsmanden? Er alle delhistorier fulgt til dørs? Er der en rød tråd i handlingen? Og er der overhovedet et plot? Det plejer der på mystisk vis at være, men fordi jeg skriver på den måde, jeg gør, er det første gang, jeg rigtigt ser det, jeg har skrevet.
I næste runde tjekker jeg forskellige fakta, som navnet på pistolen, om det nu også er et kastanjetræ, der står foran kirken osv. Denne runde kræver af og til en køretur og en masse søgninger på Google.
I næste omgang er det navne og personer, jeg tjekker. Det duer fx ikke at have tre bipersoner, der hedder Karen. Det forvirrer læserne. Det duer heller ikke, at Lars’ søn i starten er 13 år og senere kun er 11 år. Eller at Pias veninder skifter navn for hver bog. Denne runde kræver opslag i tidligere udgivelser og hyppig brug af skriveprogrammets søg og erstat funktion.
Den næste runde handler om sproget, rytmen i sætningerne og kapitlerne. Læserne skal helst ikke falde i søvn eller blive irriteret over, at jeg bruger de samme ord igen og igen. I denne runde kan det være godt at læse teksten højt, for så fanger du, hvis noget er blevet kluntet formuleret. Gentagelserne kan jeg nogle gange finde i samme runde, men andre gange kræver de sin egen.
Når jeg er igennem disse runder, ser jeg på korrektur og ikke før. Jeg går ikke hele tiden tilbage og retter min egen tekst, mens jeg skriver. Så ville jeg næppe kunne skrive 5.000-7.000 ord om dagen, og jeg ville også ødelægge mit eget flow.
Når jeg har været igennem de seks redigeringsrunder, printer jeg gerne manuskriptet og tager endnu en runde. Det hænder, at jeg finder mere, der skal rettes, andre gange kan jeg bare mærke, at krimien er færdig.
REDIGERINGSRUNDER
1.Sammenhæng og plot
2.Steder og andre fakta
3.Navne og personer
4.Sprog og rytme
5.Gentagelser
6.Korrektur
7.Sidste detaljer
Du kan læse flere fif til skrive- og udgivelsesprocessen på www.forfatterbranding.dk
