Fra man begynder på sin bog og til den måske udkommer, går der enormt lang tid. Selve processen med at skrive og redigere tager tid, men så er der også ventetiden, når forlagene har den til vurdering. Og for mig er ventetid = tortur. Jo, jeg kunne godt udfylde lidt af den med at skrive videre på noget andet, men det er svært når tankerne konstant vandrer tilbage mod romanen der ligger på forlagets bord. Kan de lide den? Hader de den? Gider de overhovedet læse den? Er den for anderledes? Skulle jeg have redigeret den én gang mere?
I de 17 uger jeg ventede, fik jeg rig lejlighed til at tænke. Både over om 4. gang mon var lykkens gang, men også over hvorfor det var gået galt de første gange. Om jeg har ret, ved jeg ikke, men jeg vil alligevel gerne dele tankerne med dig. For uanset hvad, så var de der, og de er alle en del af forfatterlivet.
Sin egen værste fjende
Da jeg sendte til det 1. og 2. forlag, kredsede tankerne om det her med at være god nok. Var historien god nok? Var jeg dygtig nok? Var det overhovedet muligt at komme ind, uden at være kendt i forvejen?
Efterhånden som afslagene tikkede ind, ændrede tankerne sig. Jeg var blevet bekræftet i at sproget absolut ikke fejler noget, at de kunne se manuskriptet var gennemarbejdet og at historien fangede – så hvorfor sagde de alle nej?
Når forlagene kigger på et manuskript, skal de udover at vurdere kvaliteten også vurdere om de tror bogen kan sælges. Så måske troede de bare ikke, at nogen ville købe den? Måske var den for anderledes? Måske var der for lidt kærlighed? Og hvorfor tage chancer, når man kan vælge noget mere sikkert?
Jeg får lyst til at spørge dem, om de kender Harry Potter. Den første bog blev afvist af mange forlag, for sådan noget gad folk da ikke læse. Men pludselig var der et forlag der kunne se potentialet, og se lige hvilken succes det blev.
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har skrevet den nye Harry Potter, men jeg tror stadig på at ’Aftryk’ har potentiale til at fange læserne. Den har noget på hjerte, den har en ny vinkel og den er nem at relatere til.
Før jeg sendte den ind allerførste gang, testede jeg den også på en læsegruppe for unge. Der er nemlig stor forskel på om man læser med ’forfatter-briller’ eller ’læser-briller’, og hvem er bedre testpersoner end målgruppen? Og selvom de faktisk var et par år yngre end målgruppen, elskede de den. De ville have mere.
Alt godt kommer til den der venter
Som jeg skrev tidligere, er ventetid for mig = tortur. Jeg tjekkede min mail flere gange dagligt, og da der var gået de sædvanlige 12 uger, og jeg stadig intet havde hørt, måtte jeg samle mod til at rykke for svar. Men jeg ville jo heller ikke være hende den irriterende, så det var med summen i fingrene, at jeg sendte beskeden. Hvad nu hvis de blev irriterede og så ikke ville have mig alligevel?
Heldigvis var det en sød og forstående besked der kom tilbage. De var desværre lidt forsinket, men hun lovede at der snart var svar. Hun var i gang med at læse.
En torsdag aften i oktober tikkede en mail ind fra redaktøren. Pulsen steg og hele kroppen summede. Jeg var så spændt, og samtidig turde jeg ikke kigge. Hvad nu hvis de også sagde nej? Hvad skulle jeg så gøre?
Jeg åbnede mailen, og det første der fangede mit øje var:
Vi vil gerne arbejde med dig og udgive din bog.
Mit svar startede med:
Hvis jeg ikke havde sele på, var jeg hoppet ud af stolen nu. Holy sh*t.
Og lige siden har jeg svævet af lykke. Det er næsten ikke til at forstå, at det rent faktisk lykkedes. At et forlag ville satse på mig og min historie. Måske det også først for alvor går op for mig, når jeg får bogen i hænderne. Følelsen når jeg bladrer i den for første gang, duften af bog og synet af mine ord der danner en hel roman. Lige nu er den jo stadig kun et Word-dokument, så det hele er lidt flydende. Men jeg glæder mig helt sindssygt til at se forvandlingen.
At være på forlag
Det er i dag 5 uger siden, at jeg underskrev kontrakt med Superlux, og jeg er så taknemmelig for at de ville have mig med på holdet. De er alle enormt søde, og fællesskabet er helt fantastisk. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk rejse.
Der er stadig en masse jeg mangler at lære, men jeg er klar til at kaste mig over det. Både redigeringen, korrekturen, finde på ideer til forsiden, lave en bagsidetekst, arrangere en bogreception (IRL eller virtuelt) og hvad der ellers hører til forfatterlivet.
Jeg glæder mig til at tage dig med på hele rejsen, give dig små uddrag og behind the scenes. Og hvis der er noget særligt du gerne vil vide, så skriv endelig. Jeg svarer hellere end gerne, og ingen spørgsmål er dumme.
Kommer snart …
Da jeg startede denne lille blog-serie, lovede jeg at der ville komme 4 blogindlæg. Og det gør der stadig, men nu har jeg været hele vejen omkring hvordan jeg blev antaget. Der er dog særligt én ting mere, jeg gerne vil fortælle om. Noget som de færreste forfattere vil snakke om, og som jeg personligt savnede råd og erfaringer omkring. Nemlig den mystiske kontrakt. Ikke engang på forfatterlinjen på Dansk Talentakademi stiftede vi bekendtskab med kontrakten.
Jeg kommer ikke til at vise den, men jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg forberedte mig bedst muligt på forhandlingerne, og hvilke punkter jeg anbefaler man er ekstra opmærksom på. Det er selvfølgelig en smagssag, hvad man definerer som vigtigt, men om ikke andet kan du bruge indlægget som inspiration.
Ses vi på mandag?
Tusind tak fordi du læser med. Det varmer mit forfatterhjerte.
