Jeg hedder Christoffer Boserup Skov. Og for at følge mit eget råd i overskriften vil jeg bare sige: Jeg har skrevet en række bøger for både børn og voksne. Alle har på en eller anden måde noget med filosofi at gøre. Du kan læse mere om det på min hjemmeside (link: christofferboserupskov.dk) Til daglig er jeg leder af Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro, hvor der er en masse dygtige, unge forfatterspirer.
Nå, men mit skrivetip er, at man som forfatter skal forsøge at gøre tingene så enkelt som muligt. Som forfatter skal man ikke være bleg for at skære fra, redigere, afkorte, slette. Med andre ord: Skær det overflødige væk i teksten! Det skal man, fordi jo mere man overlæser i en tekst, jo større er risikoen for, at indholdet forsvinder. Hvis du sidder som forfatter og kæmper for at gøre noget synligt for læseren, så kan du være ret sikker på, at der bliver lagt mere og mere mærke til det på en negativ måde. Det er i stedet meget bedre bare at sige det ligeud og appellere til læserens fantasi. Man kan godt undervurdere, hvor gode og skarpe læserne rent faktisk er …
Med andre ord: Jo mere, du prøver at udfolde, jo større er risikoen for, at indholdet bliver indfoldet og knudret.
Der er sikkert nogen, der vil opponere mod dette tip ved at sige, at ”Less is a bore”. Men prøv at læs forfattere som Raymond Carver, Kjell Askildsen eller Helle og oplev, at det ordknappe kan være ekstremt berigende og stimulerende for læseren.
Tusind tak til Christoffer for nogle inspirerende ord. Det giver stof til eftertanke.
Hvad er jeres tanker om det?