Husker du at fejre dine succeser? Både de store og små.
Det kan være du er blevet færdig med din historie, eller har fået en forlagskontrakt. Måske dit første oplag er udsolgt. Det kan også være mindre og mere hverdagsagtige ting, som at du har klaret din to-do liste for dagen, eller du har lavet en ny ret, som smager helt fantastisk.
Succeser kommer i mange størrelser og former, og ingen er for små til at blive fejret. Personligt bruger jeg enhver mulighed for at fejre fremskridt og succeser. Nogle gange giver jeg mig selv lov til at tage et ekstra glas mandelkakao, og andre gange laver jeg en piña colada. Og hvis det er en lidt større fejring, kan det være en god middag på en restaurant eller et glas rødvin fra Italien. Det afhænger af humøret, og hvad jeg mest har lyst til den pågældende dag.
Min største succes
Det er svært at vælge én, for på 26 år sker der alligevel en del. Så derfor vil jeg i dette indlæg fortælle om to af mine største succeser og hvordan jeg fejrede dem.
Min første udgivelse
2012 var både et skræmmende og fantastisk år.
Skræmmende fordi det var året, hvor jeg ikke længere kunne trække vejret selv, så jeg skulle have respirator. Jeg var kun 17, og havde det virkelig svært med tanken om at skulle have et rør til at stikke ud af halsen. Hvad hvis folk så ville stirre mere end de gjorde i forvejen? Så jeg skjulte den under et halstørklæde, ligesom så mange andre respiratorbrugere. Det tog otte måneder, før jeg nåede til et punkt, hvor jeg var ligeglad med hvad andre tænkte. Det er jeg i øvrigt stadig 😉
Nogle måneder efter operationen, blev jeg udgivet i min første antologi. Det var næsten ikke til at fatte, at nogen ville have mig med i en bog. Og det blev fejret med en udgivelsesreception på BogForum. Det var to dage efter jeg fyldte 18, og der var stadig meget at vænne sig til i forhold til respiratoren, men ikke desto mindre var det en kæmpe oplevelse. Og jeg håber, at jeg en dag kan få lov til at stå der igen.
Min første forlagskontrakt
2020 var også et skræmmende og fantastisk år. Gad vide om det her bliver et fast mønster?
Covid19 lukkede landet, og jeg gik i isolation. Jeg fik tre afslag, hvoraf det første virkelig slog mig ud. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle komme videre. Heldigvis har jeg en fantastisk veninde, der også er forfatter, som kunne sparke mig ud af den onde spiral.
I oktober blev det så endelig min tur til at hoppe og danse og drikke masser af piña colada. AFTRYK blev antaget hos forlaget Superlux. Da jeg fik mailen, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Min drøm var gået i opfyldelse. Og jeg er ikke færdig med at fejre det.
Jeg har en flaske rødvin stående, som jeg tog med hjem fra Italien i 2016. Jeg lovede mig selv, at når jeg udkom på et forlag, ville jeg fejre det med lige præcis den flaske rødvin. Håber den stadig smager godt. Det finder jeg ud af til september.
Hvorfor er det vigtigt at fejre sig selv?
For hvis jeg ikke husker det, kører jeg fuldstændig død, i det jeg laver. Og så er det altså svært at komme op igen, for man har ikke energien fra en tidligere fejring at køre videre på, og man har ikke noget nyt at fejre, for man har ikke lavet en skid.
Glemmer jeg indimellem at fejre de små ting? Ja, det gør jeg. Særligt de dage hvor jeg ikke når det, jeg gerne ville. Jeg kan have nået to ud af tre ting, hvilket jo egentlig stadig er godt, men jeg kan ikke lade være med at blive frustreret over at jeg ikke fik klaret den sidste ting. Men jeg øver mig i at huske på det jeg har nået, i stedet for at fokusere på det jeg mangler. Der er jo også en dag i morgen.
Hvordan fejrer DU dine succeser?
Nu hvor jeg har fortalt lidt om hvordan jeg fejrer mine succeser, kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvordan du fejrer dine?
Del det gerne med mig i en kommentar herunder.
Tusind tak fordi du læser med.
Psst, hvis du er nysgerrig efter at læse mere, så finder du alle mine andre indlæg lige her.
