Mit navn er Jette Kjær Petersen og jeg forfatteren bag Lygtemandens datter og Englens søn som er fantasy/paranormal romance. Jeg startede med at skrive i 2012 fordi en drøm, eller mareridt, gav mig inspiration.
Jeg er meget inspireret af gamle myter og sagn. Synes det er spændende, hvis man tager nogle elementer og placere i vores egen verden, som jeg f.eks. gjorde i Lygtemandens datter. Jeg blandede evnerne fra sagnet om lygtemænd med moselig og plantede dem ved en sø i Rold skov. Det overnaturlige blev pludselig virkeligt og jeg går rigtig meget ud fra spørgsmålet, hvad nu hvis, når jeg skriver.
Det at skrive har ikke altid været en del af mig. Jeg har altid haft en livlig fantasi og elsker at være kreativ. Faktisk var jeg ikke særlig god til det med skrivning i skolen, og jeg læste først en bog helt frivilligt, da jeg var i teenagealderen. Glæden ved at læse kom da jeg fandt den rette boghylde, eller med andre ord, jeg fandt ud af hvilke slags bøger jeg fandt interessant, og jeg pløjede igennem samtlige gåsehudsbøger, jeg kunne opstøve på biblioteket.
Som nævnt tidligere fik jeg inspiration til min debut roman igennem en drøm, men hvis jeg tænker over det, har jeg altid elsket, at lave små rim og digte. At det så skulle ende med at jeg skrev en bog på 300 sider, havde jeg aldrig troet.
I dag kan jeg slet ikke lade være med at skrive. Der er noget fantastisk ved at sætte sig til tastaturet og skabe personer, væsener og sine egne universer. En overgang led jeg af angst og var virkelig usikker på mig selv, men det er som om skrivningen har hjulpet mig videre. Jeg kan skrive mig ind i en anden virkelighed og være og føle som andre personer. Det var meget grænseoverskridende, da jeg præsenterede min debut på Bogforum i 2014, men stoltheden over at have udrettet noget gjorde at jeg stod frem og læste op. Jeg var forfatteren, og selvfølgelig var det mig som skulle præsentere mit værk. Og den modtagelse som læserne, de mange bloggere og forfatterkollegaer har givet er en af grundende til at jeg føler, jeg har fundet ind til kernen på mig selv. Det er også en af de ting som driver mig, den respons og støtte som de alle sammen har givet.
Mit bedste råd om at skrive er, at man skal gemme sin indre kritikker langt væk. Lås den inde om nødvendigt. Hvis du tvivler, så får du ikke udrettet noget. Vær i stedet åben og skriv løs. Det er tilladt at skrive både flot og grimt. Chancen for at historien sidder lige i skabet ved første udkast er meget lille og man lærer at blive bedre hen ad vejen. I første omgang skriver man historien til sig selv, og du kan rette lige så tosset du vil bagefter for at få historien helstøbt. Det er der du lukker kritikkeren ud igen. Det kan ikke undgås at man er kritisk, især overfor sig selv, og det skal der også være plads til. Bare husk, at selv en garvet forfatter kan lave fejl, men at fejl kan rettes. Hvis du har en god historie på hjertet, så er det det som tæller, og du skal ikke være bange for at få den ned på papiret.
