Det er kritik af historien
… og ikke af dig. Jeg lægger liv og sjæl i mine tekster, og jeg betragter dem som mine børn. Det gør de fleste af os. Og det er derfor, det gør så pokkers ondt, når nogen kritiserer vores tekster. Men det er bare så vigtigt at huske, at det ikke skal tages personligt. Så tag en dyb indånding og læg teksten til side i et par dage. Når du så vender tilbage, vil det være lettere at adskille.
Lad dine børn vokse op
… og tag feedbacken til dig. Det er den eneste måde at blive bedre på. Lad for guds skyld være med at starte en diskussion med læseren, bare fordi du er uenig med vedkommende. Sig tak for at de ville bruge tiden på netop dig. Spørg hvis der er noget, du gerne vil have uddybet. Og gør dig selv den tjeneste, aldrig at redigere lige efter du har modtaget feedback. Giv det tid til at synke ind og lad nye ideer fødes.
Fra januar til maj 2016 havde jeg en mentor i forbindelse med mit afgangsværk på Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi, og i starten var det hårdt, næsten tortur, at se alle de røde markeringer. Jeg fandt hurtigt ud af at det hjalp at sove på det. Lad være med at spekulere for meget over det – hjernen arbejder videre i det ubevidste. Og når du igen sætter dig til tasterne, vil du måske opleve, at der er noget om snakken? Og tro mig, teksten kan blive meget bedre. Den fortjener din indsats.
Læseren har ikke altid ret
… og det er okay. Igen skal du huske at være taknemmelig for at nogen vil bruge tid på din tekst. Måske har læseren overset noget, eller også er vedkommende bare ikke kæmpe fan af fantasy og vampyrsex, men de skal have lov til at have deres egen mening. Vi har alle en selvstændig holdning, og vi har forskellige erfaringer i bagagen, som vi bruger, når noget skal vurderes. Det er derfor enormt vigtigt at have flere forskellige til at læse. Påpeger tre uafhængigt af hinanden at scenen med vampyrsex ikke fungerer, fordi de lige har været til begravelse, så er der måske noget om snakken.
Den samme feedback kan også hjælpe på længere sigt
… og nu vil jeg fortælle hvordan. Historien om vampyren Emma har på ingen måde noget at gøre, med historien om Aya der har mistet sine forældre i krigen i Syrien. Det eneste fælles er, at DU har skrevet dem. Men den feedback du fik til Emma, om at der mangler sanser, da hun brænder i solen, og at du gentager de samme ord for ofte, kan med fordel også bruges til Aya og andre fremtidige fortællinger. Nu er du nemlig opmærksom på, hvad du skal arbejde med. Mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre det anderledes så læs, læs, læs! Det er mit bedste råd.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og har du et jeg ikke har nævnt, så skriv det endelig i kommentaren. Det er altid fedt at lære noget nyt.
